Coaching

“Træning med dig er så meget mere end bare træning – det er jo ren terapi.”

Jeg har fra starten af haft fokus på, at træning med mig skulle være mere end bare træning- og det er heldigvis også den feedback jeg oftest får fra mine klienter.

I en livsstilsændring er træning en lille brik i det store puslespil og det er derfor vigtigt for mig at mine klienter trives og har det godt.

Jeg starter altid en session ud med at spørge hvordan de har det og hvis jeg kan mærke der er noget der trykker eller fylder, så får vi snakket ud om det inden vi overhovedet starter på træningen. Er dine tanker et andet sted, får du alligevel ikke meget ud af din træning, og så vil du gå herfra med en flad fornemmelse. Kan vi i stedet få løsnet op for det der sidder og nager, bliver du ikke kun i bedre humør, men din træning får også meget mere kvalitet.

Det har også betydet, at nogle af mine klienter skriver til mig inden vores træning, at de faktisk har mere brug for en coaching time, fremfor en træning, og så er det selvfølgelig det vi gør. Jeg bruger coaching rigtig meget i mine forløb, og nogle forløbe er næsten rene coaching forløb og involverer faktisk ikke træning. Jeg synes det er dejligt jeg kan være der for mine klienter, at jeg på mange måder kan blive deres bedste ven og være den der er der for dem og den de kan åbne sig op til.

For mig handler det om at connecte med mine klienter og møde dem der hvor de er.

“Vi have personlig træning som fag i skolen i dag og lærte om hvad en PT skal kunne. Det der var mindst lige så vigtigt som at have sin viden i orden, er at man har et godt hjerte❤ Det fik mig straks til at tænke på dig✌🏻 Jeg kender ikke en person med så stort et hjerte som dig! 😘 Når jeg tænker på alle de gange jeg har været en rigtig Bitch og gjort totalt modsat af hvad du sagde, får jeg helt ondt indeni. UNDSKYLD! 😔 Jeg fatter stadig ikke at du ikke gav op på mig og bare lod mig sejle min egen sø… Men det er jeg seriøst taknemlig for at du ikke gjorde 🙌🏻 Vi har bare et specielt bånd og jeg ved at du altid griber mig når jeg falder! Kan ikke sige tak nok gange. Du er helt fantastisk! ❤ Dit hjerte af guld og uendelige tålmodighed er klart det der gør dig til den bedste PT’er🌟”

Ønsker du andet end bare træning – er du meget velkommen til at kontakte mig.

“Jeg startede hos Anja for 18 måneder siden, uden nogen rigtigt idé om hvilken rejse jeg ville blive sendt på. Det startede med et ønske om at komme ned i fedt %, men under vores træningsforløb skete der en masse ting på privatfronten der betød uventet modstand. Anja og jeg indførte derfor i perioder månedlige coaching sessioner som tillæg til vores træning.

Når man taler med Anja finder man hurtigt ud af at hun er utrolig dygtig til at fornemme dine behov. Nogle dage taler hun problemerne igennem med dig, lytter til dig, kommer med løsningsforslag og andre dage presser hun dig ligesom til træningen så du altid går derfra med en følelse af at du kan klare hvad som helst og har hjulpet dig med at ligge en strategi for hvordan! Efterfølgende bliver opvarmningen/pauser i træning ofte brugt på at følge op på hvordan ugen/perioden er gået også mærker hun hurtigt hvor meget man har brug for en snak eller bare at blive presset derud hvor man ikke kan bunde i træningscenteret.

Anja har hjulpet mig med kærestesorg, karriereudfordringer, stress, vaneændringer, vægttab og livsglæde. Så udover de mange fysiske forandringinger jeg har opnået under min periode med Anja, så er den psykiske rejse den jeg er mest stolt af. Jeg har lært mig selv bedre at kende, lært at lytte til min krop og begyndt at finde ro i mange flere dele af livet.

Så tak Anja for denne rejse, som jeg er sikker på fortsætter mange år endnu!”

0Shares