Vanecoaching, København og online

Vanecoaching, København og online

Vanecoaching – slip fri af madstress, restriktioner, uendelige slankekurer, yoyo vægt og destruktive tanker om dig selv. 

Er du også ved at være træt af konstant at være på en kur eller diæt med hensigt på et vægttab?

Kender du også til udfordringerne i, konstant at skulle prøve en ny slankekur, fordi du efter dit tidligere vægttab endnu engang har taget det hele på igen? 

Fylder frustrationer, dårlig samvittighed og tanker omkring mad også rigtig meget i din hverdag?

Er du træt af at møde den ene fiasko efter den anden og konstant slår dig selv oven i hovedet fordi du ikke kan tage dig sammen, ikke er god nok, eller ingen rygrad har?

Hvis du bare kunne svare ja, til en af ovenstående spørgsmål, så er du kommet det helt rette sted.

Vaner

Vaner er defineret som, ureflekteret gentagelse af adfærd, en automatisk reaktion. Vaner er oftest set noget vi gør pr automatik, noget vi ikke engang tænker over. Vaner bliver typisk skabt henover en årrække og kan derfor være virkelig svære at bryde.

Vi skelner oftest mellem gode og dårlige vaner. Specielt i forbindelse med vægttab, bliver vaner ofte set som noget du bare kan ændre. “Let nu bare røven og luk munden!” – en forfærdelig sætning, for det handler ikke bare om et lette røven og lukke munden, det er så meget mere komplekst end det. Forestil dig, at du har brugt et helt liv på at indlære bestemte vaner og rutiner, hvor i alverden kan du så forvente, at kunne ændre dem fra den ene dag til den anden. Eller på en eller anden diæt på et par uger. Og nej, det handler ikke om, at du ikke har rygrad eller du ikke er dedikeret eller stærk nok. Det handler om, at vaner ligger meget dybere i os og er forbundet med en masse forhindringer, vi  bliver nødt til at bryde med først.

“Det bedste jeg kunne tage med mig efter min første vanecoaching session var, den store følelse af selvbestemmelse. Følelsen af, at det var mig selv der valgte hvilken retning vi skulle gå i, at det var mig selv der faktisk fandt løsningerne og bestemte hvad jeg gerne ville. Det var så befriende. Der var ingen der sagde, du skal gøre det og det. Jeg blev guidet og coached hele vejen igennem, men jeg tog selv den endelige beslutning om hvordan jeg ville håndtere og ændre mine vaner. Det var en virkelig befriende, troværdig og ægte oplevelse.”

Vanecoaching

Vanecoaching er blevet et fantastisk redskab, til at overkomme dine vaner du ønsker at ændre på og ikke mindst være med til at påvirke din livsstil. Forestil dig, at du endelig kan opnå dit ønskede vægttab. Men ikke ved hjælp af en masse restriktive diæter, hvor du forbyder dig selv en masse. Nej, ved at ændre på nogle af dine daglige vaner. Vanecoaching er for dig, der gerne vil tage action i dit liv. For dig der gerne vil slippe fri for madstress. Dig der gerne vil komme ud af den onde spiral af diæter. Dig der er træt af at leve efter en masse forbud og restriktive regler. For dig der gerne vil slutte fred med dine destruktive tanker og selvhad. For dig der gerne vil have en påvirkning på dit eget liv. Vanecoaching er et fantastisk redskab og en fantastisk måde at bruge terapi på.

Vanecoaching forløb

Det er meget individuelt, hvor mange sessioner du har behov for. Du er meget velkommen til at skrive til mig hvis du er i tvivl om hvad du har behov for, eller for at høre mere om, hvad jeg helt præcis kan tilbyde dig. Jeg tilbyder forløb hjemme på mit private og hyggelige hjemmekontor, i Hvidovre, nær Hvidovrevej 178, søndage. Eller mandag, onsdag og torsdag i Vesterbronx Gym på Vesterbrogade 76. Du har også mulighed for at benytte dig af skype og køre et online forløb.

 

0Shares