Hokkaidosuppe med kokosmælk og karry

Hokkaidosuppe med kokosmælk og karry

Hokkaiodosuppe er helt perfekt til disse kolde efterårsmåneder. Hokkaido er en fantastiske græskar og det er jo bare med at bruge årstidens grøntsager så meget som muligt. Du kan læse meget mere om hokkaido og dens fantastiske egenskaber her.

Hokkaidosuppe

Denne græskar/grøntsags/karrysuppe er nem at lave og super lækker. Og så kan du sagtens lave dobbelt portion og fryse en masse af det ned til en anden gang, det skal blot varmes op i en gryde igen. Enjoy!

Ingredienser:

Til 4 personer

  • 2 løg
  • 1 hokkaidogræskar eller ca. 500 g rodfrugter (sød kartoffel, pastinak, selleri, rodpersille, gulerødder)
  • 1 l. Bouillon eller klar suppe
  • 1 ½ spsk kokosolie eller olivenolie
  • 1 spsk. karry
  • 1 spsk gurkemeje
  • 1 knivspids sort peber
  • 4 spsk. revet ingefør
  • Saft og fintrevet skal af 2 økologiske appelsiner (kun det orange af skallen)
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 ds kokosmælk
  • Salt

“Gurkemeje er det krydderi som giver karry den gule farve og har været brugt i århundreder som krydderi og natur medicin. Gurkemeje indeholder bl.a. stoffer kaldes curcuminoider, hvoraf curcumin er det vigtigste. Det besidder rigtig gode anti-inflammatoriske egenskaber og er samtidig en meget stærk antioxidant. Du bør altid tilsætte en smule sort peber når du bruger gurkemeje, da det fremhæver den effekt betydelig.”

Fremgangsmåde:

Løg og græskar, eller rodfrugter skæres i tern (hvis du køber økologisk kan du med fordel beholde skrællen på). Karry brændes af i kokosolien og grøntsagerne svitses deri. Tilsæt den klare suppe/bouillon og kog suppen i ca. 15 min. Ingefær, citronsaft, appelsinsaft og skal tilsættes, smag til med salt. Tilsæt kokosmælken. Suppen blendes.

Topping:

  • 125 g ristet græskarkerner
  • 125 g kogt quinoa
  • Hakket grønkål
  • Evt lidt creme fraiche
  • 300g kylling eller 300g rejer (for at give retten lidt flere proteiner)

Bon appetit og nyd en dejlig, velsmagende og nærende suppe. Husk at tænde lidt stearinlys for at gøre det ekstra hyggeligt her i de kolde måneder.

Hokkaidosuppe med kokosmælk og karry. Sunde opskrifter på suppe

1Shares


1 thought on “Hokkaidosuppe med kokosmælk og karry”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *