Hvorfor personlig træning?

Personlig træning er ikke bare noget der kan beskrives, det er noget du skal mærke på egen krop! Der findes et hav af forskellige definitioner på personlig træning og endnu flere forskellige måder at gøre det på. Havde jeg ikke selv prøvet at have en personlig træner før (og har også en idag), tror jeg heller ikke, jeg 100% ville vide hvordan det rent faktisk er. Det er fedt, at mærke hvordan man kan blive presset på en helt anden måde, end når man træner selv. Det er betryggende at vide man altid har en man kan spare med og hente støtte fra! Og det er ikke mindst fedt at vide, at den træning man laver og den kost man har fokus på, er det absolut bedste for dig!

IMG_9594

Det vigtigste for mig, da jeg startede mit eget vægttabsforløb var, at vide, at alt hvad jeg gjorde var det rigtige. Det var den rette træning jeg dyrkede, og den rette mængde (jeg havde tendens til at overtræne alt for meget), men lærte hurtigt, at kroppen også har brug for hvile engang imellem. Det var vigtigt for mig, at jeg vidste, at jeg ikke spildte tiden, men at jeg fik mest muligt ud af de timer jeg brugte i centret!

Jeg ved, at det er en stor beslutning at starte med en personlig træner. Både fordi, for mange er det et stort skridt personligt og psykisk, personlig træning er også en form for terapi og det kan være nødvendigt at åbne op for personlige og sårbare emner. Derudover har økonomien også en vigtig rolle, men tænk på det som en investering i dig selv. Du lever kun én gang, og du har kun én krop, vi kan ikke bare lige få en ny krop. Vi bliver efterhånden bombarderet med flere og flere livsstilssygdommme, så det er vigtigt at få kroppen på rette køl – og dermed få forudsætninger for et længere, sundere og stærkere liv!

Du kan til hver en tid kontakte mig helt uforpligtende, så vi kan tage en snak om dine mål og kigge på hvilket forløb jeg kan tilbyde dig. Derudover, kan du også læse meget mere om mine nuværende og tidligere klienters oplevelser her.

0Shares