Indisk Raita – det perfekte tilbehør til dine naanbrød eller det indiske køkken

Indisk Raita – det perfekte tilbehør til dine naanbrød eller det indiske køkken

Raita

Raita kan sammenlignes lidt med den græske tzatziki, bare tilsat frisk hakket mynte. Det giver lidt mere friskhed og en rund og dejlig smag. Du kan med fordel lave din raita dagen før den skal serveres, så den får lov til at stå og trække lidt smag. Den er super nem at lave og er det perfekte tilbehør i det indiske køkken.

Ingredienser:

  • 1 agurk
  • 2,5 dl yoghurt
  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk. hakket mynteblade
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skræl agurken, fjern kernerne og skær i tynde skiver.
  2. Hak hvidløg og mynte fint.
  3. Bland yoghurt sammen med agurk, hvidløg, mynte og smag til med salt og peber.

Raita er super lækkert som tilbehør og er perfekt sammen med hjemmelavet naanbrød. Jeg har lavet en opskrift der er super lækker og vildt nem at lave. Du kan finde den her: Hjemmelavet naanbrød.

Raita var også en del af min indiske inspirerede påskefrokost – du kan finde hele menuen her: Indisk inspireret påskefrokost med langtidsstegt lammekølle

0Shares


1 thought on “Indisk Raita – det perfekte tilbehør til dine naanbrød eller det indiske køkken”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *