Rødbedebøffer med peberrodscreme

Rødbedebøffer med peberrodscreme

Rødbedebøffer – altså bøffer uden kød? Åh ja, de bliver mere og mere populære de lækre grøntsagsbøffer og det er ikke helt uden grund. Jeg er også blevet stor fan af dem i mange forskellige af skygninger. Det er en lækker og nem måde at få mange flere grøntsager ind i din dagligdag, og det er jeg vild med. Det er slet ikke fordi jeg er vegetar, men jeg er generelt begyndt at spise mange flere vegetarretter, fordi jeg synes der er nogle virkelig lækre måder at bruge grøntsager på. Jeg lavede de her bøffer til min “Din Aktive Livsstilsferie” Marbella Fitness Camp reunion aften og de var et stort hit. Specielt peberrodscremen giver et rigtig godt pift til grøntsagerne.

Rødbedebøffer med peberrodscreme, sunde opskrifter, kostvejleder

Rødbedebøffer

Ca 12 bøffer

Ingredienser:

Rødbede bøffer

  • 500g rødbeder
  • 3 rødløg
  • 3 dl havregryn
  • 3 æg
  • 3 fed hvidløg
  • Frisk dill (der skal bruges rimelig meget)
  • Paprika
  • Havsalt
  • Oregano
  • 1 spsk agave sirup

Peberrodscreme

  • 200g yoghurt
  • 3-5 spsk reven peberrod (afhængig af hvor stærk du godt kan lide den)
  • 1 tsk agavesirup
  • 1 tsk hvidvinseddike

Fremgangsmåde:

  1. Rødbederne rives fint (vær opmærksom på dine omgivelser, det sviner en del).
  2. Rødløgene hakkes fint.
  3. Alle ingredienserne røres sammen og stilles i køleskab 1/2 time, det er ikke en nødvendighed, men det gør at massen sætter sig lidt bedre.
  4. Ovnen tændes på 200 grader.
  5. Rødbedefarsen formes til bøffer og lægges på en bradepande med bagepapir på. (de kan godt være lidt “smuldrende” og derfor er det nemmere at bage dem i ovnen, fremfor at stege dem på en pande).
  6. Bøfferne bages i 30-40min, de skal gerne få en lille skorpe på, men selvfølgelig ikke blive svedne.
  7. Ingredienserne til peberrodscreme røres sammen og smages til.
  8. Serveres med peberrodscreme.

Jeg serverede også 3 forskellige, lækre salater til rødbedebøfferne, to af dem kan du finde opskrifter herunder (klik på billedet for at se opskrifterne).

 

Quinoa salat med avokado og edamammebønner
Quinoa salat med avokado og edamammebønner
Hokkaido salat med karamelliseret blommer
Hokkaido salat med karamelliseret blommer
6Shares


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *